https://tifoislam.dk/issue/feed Tidsskrift for Islamforskning 2018-09-16T21:40:04+02:00 Tina Dransfeldt Christensen tifo.redaktion@gmail.com Open Journal Systems <div id="focusAndScope"> <p>Tidsskrift for Islamforsknings formål er at fremme videndeling blandt forskere og samtidig viderebringe forskningsresultater til den bredere&nbsp;offentlighed. Tidsskriftets fokus er dansk islamforskning, dvs. både forskning i islam og muslimer i Danmark af såvel danske som internationale islamforskere, og forskning i islam og muslimer, bredt set, men forankret i danske forskningsprojekter.</p> </div> https://tifoislam.dk/article/view/109120 Indledning: Hvad er islam? 2018-09-16T19:52:23+02:00 Garbi Schmidt tifo.redaktion@gmail.com Tina Dransfeldt Christensen tifo.redaktion@gmail.com <p>I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen til temanummeret "Hvad er islam?":</p> <p>Hvad er islam? Hvad gør muslimer? Gang på gang gentages disse to spørgsmål, med varierende formuleringer, i den danske debat. Det er derfor nærliggende, at Tidsskrift for Islamforskning stiller skarpt herpå. Ikke med ambitionen om at besvare spørgsmålene endegyldigt (det ville være en for stor ambition), men for at vise de forskellige forskningsmæssige og forskerbårne perspektiver, der findes på spørgsmålene, og hvilken debat og hvilke kontraster forskningen kendetegnes af. (...)</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109122 Koranen er lyd 2018-09-16T20:25:25+02:00 Maria Lindebæk Lyngsøe tifo.redaktion@gmail.com <p>Denne artikel viser, at kvindelige, københavnske muslimer fra et konservativt moskemiljø bruger den reciterede koran som en integreret del af deres hverdagsrutiner og -praksis. Særligt er sammenhænge, hvor recitationen læres og øves, centrale, og kvinderne arbejder hele tiden på at forbedre og udvide deres recitationskompetencer, f.eks. ved at deltage i undervisning eller ved at lytte til recitation, når de tager bussen. Det er deres opfattelse, at deres recitation altid kan forbedres, og de indgår gennem deres konstante arbejde på at perfektionere deres recitation i det, der med inspiration fra Anna M. Gade (2004) kan beskrives som en vedvarende læringsproces med Koranen. Denne vedvarende læringsproces opfattes som en from og meningsfuld praksis i sig selv, og den er af stor betydning for kvindernes subjektivitetsformation og identifikation som dedikerede og fromme muslimer. Uden at gøre op med de konservative kønsopfattelser, der findes i det miljø, de er tilknyttet, viser kvinderne gennem deres daglige koraniske praksis et religiøst engagement, der lader dem fremstå som centrale islamiske aktører og bærere af Koranen.</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109124 Frihed og rollemodeller 2018-09-16T21:40:04+02:00 Jesper Petersen tifo.redaktion@gmail.com <p>Denne artikel undersøger to typer af litterære karakterer, som skabes i Rushy Rashids Et løft af sløret (2000), Özlem Cekic’ Fra Føtex til Folketinget (2009) og Geeti Amiris Glansbilleder (2016). Den første type er den muslimske kvinde som forbillede for kvindekamp, og den anden er patriarken som produceret af, hvad muslimske debattører har kaldt “rygtesamfundet”. Forfatterne fremstiller den såkaldte indvandrerkvinde som stærk, bemyndiget og forbilledlig, hvilket muliggør nye narrativer, hvor hun kæmper for kvinders ligestilling snarere end at være en undertrykt indvandrerkvinde. Patriarken fremstilles samtidig som et produkt af rygtesamfundet snarere end som ophavsmanden hertil, hvilket ændrer de magtdynamikker, som forfatterne har været underlagt i deres opvækst. Det vil sige, at fokus skubbes fra patriarken som karakter til rygtesamfundet. Islam er kun perifert behandlet af Rashid og Cekic, mens religionen spiller en lidt større – men stadig marginal – rolle hos Amiri. Ingen af forfatterne tilskriver islam en formativ eller determinerende rolle for rygtesamfundet. Rashid og Amiri skriver tværtimod, at islam misbruges af muslimer til at fastholde rygtesamfundet, som grundlæggende strider imod islamiske værdier, mens Cekic italesætter islamiske værdier som almindelige menneskelige værdier.</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109130 "I want you to be a Muslim" 2018-09-16T20:22:19+02:00 Johannes Renders tifo.redaktion@gmail.com <p>“Jeg kan ikke presse dig. Jeg vil have, at du bliver muslim. Du kunne dø i aften!” I denne artikel undersøges nogle tilbagevendende etiske og metodologiske tvetydigheder i antropologisk feltarbejde blandt danske muslimer, der involverer gentagende konfrontationer med muslimsk rekruttering og da’wā (invitation). Jeg argumenterer for, at etnografens religiøse subjektivitet samt den måde et etnografisk selv konstrueres, forhandles og placeres i felten på, direkte vedrører muligheden for et intimt engagement med den muslimske fortælling, hvilket påvirker analysens pålidelighed og etnografiens succes. Jeg introducerer også begrebet “diskursiv konvertering” for at beskrive det stadium, hvor internaliseringen af troens sprog og frivillig accept af lokale kategorier giver mulighed for direkte invitation til islam.</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109127 A Short History of Jihadism Studies 2018-09-16T21:36:48+02:00 Bjarke Aae tifo.redaktion@gmail.com <p>2018 markerer 20-året for Osama bin Ladens fatwa, der påbød alle muslimer at føre global jihad mod USA og dets allierede. Cementeringen af jihadisme som en global militant ideologi i denne periode har samtidig fostret et voksende forskningsfelt, der har forsøgt at forklare dette fænomen. Denne artikel identificerer og diskuterer de primære debatter og strømninger inden for den engelsksprogede jihadismeforskningen i løbet af de seneste 20 år. Debatten mellem fortalere for enten lokale eller globale forklaringer af jihadisme, sammen med debatten om religionens rolle som drivkraft i jihadismen, identificeres som de mest gennemgående. Artiklen argumenterer samtidig for, at en del af årsagen til, at der stadig er fundamental uenighed omkring svaret på disse spørgsmål, findes i opdelingen af feltet i forskellige forskningsmæssige tilgange, der ikke i tilstrækkelig grad overlapper. Derudover har et for ensidigt fokus på al-Qaeda som den typiske repræsentant for jihadisme siden 2001 forhindret forskere i at identificere divergerende udtryksformer af fænomenet.</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109128 Er islam ufredens religion? 2018-09-16T21:26:25+02:00 Jakob Skovgaard-Petersen tifo.redaktion@gmail.com Thomas Hoffmann tifo.redaktion@gmail.com <p>Den 10. juni 2017 skrev Martin Krasnik en leder i Weekendavisen under overskriften “Ufredens religion”, som Jakob Skovgaard-Petersen skrev et modsvar til på Facebook den 15. juni 2017. Hen over sommer fulgte en længere debat på Facebook og i flere dagblade om forholdet mellem islam og vold. Vi genoptrykker her den del af debatten, som udfoldede sig mellem Jakob Skovgaard-Petersen og Thomas Hoffmann på Facebook, suppleret med et nyt indlæg fra dem hver. Det er ikke kun en debat om, hvorvidt islam er fredens eller ufredens religion, men i lige så høj grad en debat om, hvordan både forskere og journalister bør gå til de islamiske tekster og muslimers fortolkninger heraf, både historisk og i dag.</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/109129 Recension av Klas Grinell, Göran Larsson, Maria Löfdahl, Fredrik Skott och Lena Wenner, Röster om hajj 2018-09-16T20:27:59+02:00 Simon Stjernholm tifo.redaktion@gmail.com <p>I stedet for et abstract kommer her begyndelsen på anmeldelsen:</p> <p>Trots den centrala betydelse som den årliga muslimska vallfärden till Mecka och Medina tillskrivs av muslimer världen över, finns det inte mycket litteratur som fokuserar på hajj ur ett skandinaviskt perspektiv. Denna publikation, som är ett samarbete mellan tre göteborgska institutioner – Institutet för språk och folkminnen, Göteborgs universitet och Världskulturmuseet – är därför välkommen. (...)</p> 2018-09-16T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement##