https://tifoislam.dk/issue/feed Tidsskrift for Islamforskning 2018-06-28T13:49:43+02:00 Tina Dransfeldt Christensen tifo.redaktion@gmail.com Open Journal Systems <div id="focusAndScope"> <p>Tidsskrift for Islamforsknings formål er at fremme videndeling blandt forskere og samtidig viderebringe forskningsresultater til den bredere&nbsp;offentlighed. Tidsskriftets fokus er dansk islamforskning, dvs. både forskning i islam og muslimer i Danmark af såvel danske som internationale islamforskere, og forskning i islam og muslimer, bredt set, men forankret i danske forskningsprojekter.</p> </div> https://tifoislam.dk/article/view/102864 Forord 2018-06-28T13:49:43+02:00 Tina Dransfeldt Christensen tina.dransfeldt@gmail.com <p>Vi er i redaktionen på Tidsskrift for Islamforskning glade for at kunne præsentere dette temanummer om islam, modernitet og subjektivitetsdannelse. Det kollektive forskningsprojekt “Modern Muslim Subjectivities” (2013-2018) indskriver sig i en langstrakt, men til stadighed aktuel postkolonial diskussion om brugen af såkaldt vestlig videnskabsteori i studiet af islam og den muslimske verden. Er moderne muslimsk subjektivitetsdannelse fundamentalt forskellig fra vestlig subjektivitetsdannelse, og kalder studier af islam og muslimer derfor på andre metoder og teorier end såkaldt vestlig videnskabsteori? Det er et af det kollektive forskningsprojekts hovedspørgsmål, som artiklerne i dette temanummer går kritisk til.</p><p>Som Homi K. Bhabha allerede i 1984 argumenterede, er ideen om en universel og neutral videnskabsteori stærkt eurocentrisk, og den er sjældent kritisk bevidst om egne grundantagelser og blinde vinkler. Men modargumentet, at historisk og ideologisk bestemt vestlig modernitet, herunder individualisme, liberal humanisme, autonomi, fremskridt osv., ikke adækvat kan beskrive det “koloniale subjekts” (her: muslimers) erfaringer, indskriver sig, ifølge Bhabha, i det samme epistemologiske system, hvor modsætningen til vestlig videnskabsteori bliver blind imitation af en “autentisk” og “eviggyldig” tradition.</p><p>I stedet for at lade kanoniske tekster og autoritative fortolkninger af disse være målestok for moderne muslimsk subjektivitetsdannelse – en metode, som har karakteriseret den orientalistiske forskningstradition – analyserer de delprojekter, som præsenteres i temasektionen, sociale praksisser og religiøse diskurser med udgangspunkt i såkaldt vestlig socialteori. Formålet er at udfordre den antagelse, at muslimsk subjektivitetsdannelse skulle være fundamentalt anderledes end vestlig subjektivitetsdannelse og at diskutere moderne subjektivitetsdannelse som en flertydig størrelse. Det vil sige, at delprojekterne opererer ud fra den antagelse, at man uden at universalisere kan anvende vestlig socialteori i studiet af islam og muslimer, og at ny empiri omvendt kan bidrage til en kritisk udvikling af eksisterende teorier om modernitet og subjektivitetsdannelse.</p><p>Sociolog Abdelkébir Khatibi har i denne sammenhæng bl.a. peget på nødvendigheden af en dobbeltkritik. Det vil sige, en samtidig kritik af ideen om, at alene vestlig videnskabsteori er universaliserbar, mens ikke-vestlig teori altid er kulturspecifik og kun anvendelig i den kontekst, den er udtænkt. Khatibis dobbeltkritik har i den forstand til formål at dekonstruere det hierarkiske forhold mellem vestlig tænkning og arabisk tænkning og forestillingen om, at modernitet er et vestligt fænomen, som muslimer enten kan imitere på bekostning af deres egen kulturelle og religiøse tradition eller afvise for at beskytte sidstnævnte. I denne forstand hænger Mounir Ainouz’ artikel “Reformbevægelsen: Liberal salafiyya i Marokko” i den åbne sektion af dette nummer fint sammen med temanummerets artikler. Som et hybridfænomen er den marokkanske liberale salafisme netop et udtryk for, at modernitet kan antage mange former, og at ny empiri kan udfordre vores forståelse af forholdet mellem tradition og modernitet. Samtidig viser Ainouz, at arabiske kritikere som Muhammad ‘Ābed al-Jābrī kan bidrage med kritiske perspektiver på aktuel forskning i salafisme, som i høj grad har fokuseret på terror, militant aktivisme og ekstremisme på bekostning af salafistiske bevægelser, der udfordrer vores forståelse af salafisme og demokrati som hinandens modsætninge.</p><p>Ph.d. og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Kirstine Sinclair, er gæsteredaktør på temasektionen, og artiklerne heri er præsenteret i hendes indledning.</p><p>God læselyst!</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102868 Indledning: Moderne muslimsk subjektivitetsformation 2018-06-28T13:49:34+02:00 Kirstine Sinclair sinclair@sdu.dk <p>I stedet for et abstract er her begyndelsen på indledningen:</p><p>Vi er meget glade for i dette nummer af Tidsskrift for Islamforskning at kunne præsentere projektet ”Modern Muslim Subjectivities”. Projektet er finansieret af FKK, Velux Fonden og Carlsbergfondet. Det løber i perioden 2013-2018 under ledelse af professor Dietrich Jung fra Syddansk Universitet (SDU) og består af en række delprojekter og øvrige aktiviteter, som vil blive beskrevet kort i denne indledende tekst. Temanummeret giver også en mere dybdegående præsentation af et udvalg af delprojekterne i artikelform og en enkelt, der mere har karakter af en afrapportering. Der er således her tale om et temanummer, som på henholdsvis dansk og engelsk præsenterer dels fem igangværende delprojekter, dels projektets teoretiske ramme. (...)</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102870 The Formation of Modern Muslim Subjectivities: Research Project and Analytical Strategy 2018-06-28T13:49:27+02:00 Dietrich Jung jung@sdu.dk <p>This article introduces research questions, theoretical premises and analytical tools on which the Modern Muslim Subjectivities Project (MMSP) builds. The project takes its point of departure in sociological theories on the formation of modern forms of subjectivity and applies these to the Muslim world. The present article discusses three theories in particular: Theories on multiple modernities, theories on successive modernities and post-structuralist approaches to the formation of modern subjectivities. The hypothesis of the project – and thereby the hypothesis of the present article – is that the mentioned so-called “Western” theories can be used in our analyses and understanding of the modern Muslim world as well. The article presents this argument in three steps and illustrates the theoretical discussions with examples from the different subprojects carried out within the shared frame of the MMSP.</p><p>Denne artikel præsenterer de forskningsspørgsmål, teoretiske præmisser og analytiske redskaber, som The Modern Muslim Subjectivities Project (MMSP) bygger på. Projektet tager udgangspunkt i sociologiske teorier om dannelsen af moderne former for subjektivitet og anvender dem i forhold til den muslimske verden. Nærværende artikel diskuterer især tre teoretiske kilder: teorier om mangfoldige moderniteter (multiple modernities), teorier om fortløbende moderniteter (successive modernities) og poststrukturalistiske tilgange til dannelse af moderne subjektiviteter. Projektets og dermed også artiklens hypotese er, at disse såkaldte “vestlige” teorier også kan bruges i vores forståelse af den moderne muslimske verden. Artiklen fremlægger dette argument i tre trin og illustrerer de teoretiske diskussioner med eksempler fra de forskellige delprojekter, som bliver gennemført inden for den fælles forskningsramme i MMSP.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102871 Poster Children of Integration and the Question of Being a “Good Danish Muslim” 2018-06-28T13:49:19+02:00 Sofie Pedersen sofiep@sdu.dk <p>This article explores the intersection of subjectivity construction among Muslim youth with Danish welfare state governmentality. More specifically, it looks at campaigns in which successful professionals and students of non-Western descent, primarily Muslims, are used strategically as role models to target ethnic minorities in general, and Muslims in particular. By communicating their life stories, the role models become real life examples of successful integration meant to inspire others to follow their path. Thus the campaigns are a part of the prevalent discourse that views minorities (i.e. non-Danish and non-Christian) as particularly problematic to integrate and therefore needing special attention for becoming “compatible” with the values of the Danish welfare state. Taking its departure in these campaigns and applying a governmentality-inspired approach, this paper seeks to investigate normative state-prescribed forms of being a “good Danish Muslim.” It analyses how this image is being constructed and negotiated in a matrix combining welfare state policies and individual self-interpretation.</p><p>Denne artikel undersøger krydsfeltet mellem subjektivitetskonstruktion blandt unge muslimer og den danske velfærdsstats governmentalitet. Mere specifikt ser artiklen på kampagner, hvor unge studerende og erhvervsaktive med anden etnisk baggrund end dansk, primært muslimer, bruges strategisk som rollemodeller for etniske minoriteter generelt og muslimer i særdeleshed. Ved at fortælle egne livshistorier bliver rollemodellerne levende eksempler på succesfuld integration til inspiration for andre. Således er kampagnerne del af en eksisterende diskurs, inden for hvilken minoriteter (altså ikke-danske og ikke-kristne) anses for at være særligt vanskelige at integrere og dermed en gruppe, der kalder på en særlig indsats for at blive “kompatible” med den danske velfærdsstats værdier. Med afsæt i disse kampagner og en governmentalitetsinspireret analyse undersøger denne artikel sta tens normative bud på, hvordan man kan være “en god dansk muslim”. Analysen viser, hvorledes denne forestilling konstrueres og forhandles i et felt, der forbinder velfærdsstatens forskrifter og individers selvfortolkning.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102872 Den egyptiske revolution 2011 og det gode liv – en analyse af slogans og sange 2018-06-28T13:49:11+02:00 Line Mex-Jørgensen mex@sdu.dk <p>Artiklen analyserer forestillinger om det gode liv, som de kom til udtryk i udvalgte sange og slogans på Tahrir-pladsen under den egyptiske revolution i 2011. Det gode liv forstås i denne artikel i kontekst af moderne forståelser om social orden og individets plads heri. I artiklen beskrives det, hvordan livet før revolutionen blev set som et kuet liv i ydmygelse, mens livet under revolutionen blev set som et stolt liv i handlen. Herfra konkluderes det, at omdrejningspunktet i forestillingerne om det gode liv, som de kom til udtryk i slogans og sange under den egyptiske revolution, er agens.</p><p>The article analyses imaginaries of the good life as they were expressed in selected slogans and songs during the Egyptian revolution in 2011. In slogans and songs from the revolution, life before the revolution is described as a cowed life in humiliation whereas life during the revolution is described as a proud life where people can act on their own. From these descriptions, the article finds that agency is the focal point in the imaginaries of the good life as they were expressed in slogans and songs during the Egyptian revolution. Theoretically, the article takes its point of departure in theories of modernity and modern subjectivity formation. The article argues that the imaginaries of the good life expressed during the Egyptian revolution draws on global, modern imaginaries. These global imaginaries are, however, interpreted locally. By placing the Egyptian revolution and the slow social transformation it represents in a specific modern context, the article argues that it is indeed both possible and<br />fruitful to analyze Egyptian social matters as belonging to the modern social order.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102873 Eclectic Sufism in the Contemporary Arab World 2018-06-28T13:49:03+02:00 Mark Sedgwick mjrs@cas.au.dk <p>Eclectic Sufism that might be interpreted as a modern form of subjectivity construction has been observed in Morocco and Pakistan. This article reports comparable phenomena elsewhere, using the case of the Arabic translation of Elif Shafak’s novel <em>The Forty Rules of Love</em>. The article argues that, in the wider Arab world as in Morocco and Pakistan, the localization of eclectic Sufism is an instance of the reinterpretation of Islamic traditions to incorporate globally relevant social imaginaries. It questions, however, the association between eclectic Sufism and individualism, and argues that there is also a further form of localization: the application of eclectic Sufism to contemporary political conditions, notably the problem of sectarianism.</p><p>Eklektisk sufisme, som kan fortolkes som et udtryk for moderne subjektivitetskonstruktion, kan observeres i Marokko og Pakistan. Denne artikel beskriver og diskuterer fænomener fra andre egne med udgangspunkt i den arabiske oversættelse af Elif Shafaks roman The Forty Rules of Love. Artiklen argumenterer for at den lokalt forankrede eklektiske sufisme, man finder i den arabiske verden såvel som i Marokko og Pakistan, bygger på en genfortolkning af islamiske traditioner, som inkorporerer globalt relevante sociale forestillinger. Samtidig rejses spørgsmål om forbindelsen mellem den eklektiske sufisme og individualismen og muligheden for lokal forankring på et yderligere niveau, nemlig samtidige politiske forhold og problemstillinger knyttet til sekularisme.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102874 Er klinisk psykologi brugbart, sheikh? 2018-06-28T13:48:55+02:00 Kirstine Sinclair sinclair@sdu.dk <p>Dette bidrag præsenterer et delprojekt under projektparaplyen “Modern Muslim Subjectivities”, som undersøger, hvorledes islamiske universiteter i vesten faciliterer unge menneskers dannelse og uddannelse med henblik på et liv på arbejdsmarkedet og som sådan. Undersøgelsen tager afsæt i to institutioners tekstmateriale, feltobservation og -deltagelse samt interviews med såvel ansatte som studerende. De to institutioner er Zaytuna College i Berkeley, Californien, USA, og Cambridge Muslim College i Storbritannien.</p><p>This contribution introduces a subproject under the larger Modern Muslim Subjectivities Project (MMSP), which investigates how Islamic universities in the West facilitate the education and formation of young individuals with reference to their professional and social adult lives. The investigation takes its point of departure in field observations, participation, interviews with faculty members and students as well as textual analyses at two institutions: Zaytuna College in Berkeley, California, US, and Cambridge Muslim College in the UK.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102875 Revolutioner, modernitets kriser og produktion af kønssubjektiviteter i Egypten 2018-06-28T13:48:47+02:00 Mervat Hatem tifo.redaktion@gmail.com <p>Det primære formål med denne artikel er at integrere diskussionen af køn og kønssubjektivitet i diskussionen af de mere overordnede revolutionsdynamikker, herunder de betingelser der har ført til revolutionerne, samt opfattelserne af de forskellige aktører og disses dagsordener for forandring. Et andet anliggende er at forstå måden, hvorpå revolutioner og de modernitetskriser, de er en reaktion på, har påvirket produktionen af kønssubjektiviteter.</p><p> A primary concern of this project is to integrate the discussion of gender and gender subjectivities in the discussion of the overall dynamics of revolutions including the conditions that led to them, the understanding of their different actors, and their agendas for change. Another focuses on understanding the way revolutions and the crises of modernity to which they responded influenced the production of gender subjectivities and contributed, in turn, to the development of working subjects who were also private actors shaped by technologies of the self that helped them deal with complex tensions and dilemmas.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tifoislam.dk/article/view/102876 Reformbevægelsen: Liberal salafiyya i Marokko 2018-06-28T13:48:39+02:00 Mounir Ainouz ainouzmounir@hotmail.com <p>Formålet med denne artikel er at diskutere det marokkanske hybridfænomen, liberal salafiyya, sådan som det kom til udtryk i perioden 1930-1960. Fænomenet blev begrebsliggjort af den marokkanske tænker Muhammad ’Ābed al-Jābirī og blev deref ter defineret og afgrænset som en ideologisk skole, der opstod i Marokko i 1930’erne og fortsatte efter Marokko opnåede uafhængighed fra Frankrig i 1956. Al-Jābirī argumenterede for, at den liberale salafiyya voksede ud af en sammensmeltning af vestlig liberalisme og traditionel marokkansk salafisme under det franske protektorat (1912-1956). I Marokko kom den liberale salafiyya til at stå langt stærkere end i resten af den arabiske verden. Det blev et nationalt projekt understøttet af reformister som Allāl al-Fāsī and Muhammad al-Wazzānī, men også af Sultan Muhammad V og det konservative religiøse etablissement. De unge reformister fremlagde en “Plan de Réformes”, som krævede, at marokkanerne skulle indgå i en moderniseringsproces, men det franske protektorat afviste deres krav. Denne beslutning tilskyndede al-Fāsī og al-Wazzānī til at definere deres eget politiske projekt med henblik på at erstatte det traditionelle politiske system med et konstitutionelt monarki. Men efter en mere end fireårtier lang, sej kamp for indførelsen af et parlamentarisk system og moderne politiske institutioner, indså al-Fāsī og al-Wazzānī, at Marokko i den postkoloniale periode ikke var klar til at implementere deres politiske tanker. </p><p>This article explores the Moroccan concept of liberal salafiyya between the 1930s and 1960s. The concept was defined by the Moroccan thinker Muhammad ‘Ābed al-Jābirī, who expounded the concept of an ideological school that originated in the 1930s and continued after Morocco regained its independence from France in 1956. Al-Jābirī argued that liberal salafiyya in Morocco arose from the merging of Western liberalism and Islamic traditional Salafism during the French colonial period (1912-1956). However, the ideologies of liberalism and Salafism had a different approach and adaptation in Morocco than the rest of the Arabic-Islamic world. This distinguishes Moroccan liberal Salafiyya from other expressions of Salafism in the Arabic world because it accepted liberalism as compatible with the fundamental principles of Salafiyya. Liberal Salafiyya was not only embraced by the Moroccan reformists Allāl al-Fāsī and Muhammad al-Wazzānī, but also by the Moroccan Sultan Muhammad V and the religious conservative establishment. The young reformists presented a “Plan de Réformes”, where they demanded that the Moroccans should be part of the modernization process. The colonial power rejected their demands. This decision encouraged al-Fāsī and al-Wazzānī to define their own political projects in order to substitute the traditional political system with constitutional monarchy. After more than four decades of activism and struggle for incorporating a parliamentary system and modern political institutions, al-Fāsī and al-Wazzānī realised, that postcolonial Morocco was not ready to incorporate their political views.</p> 2017-12-19T17:19:18+01:00 ##submission.copyrightStatement##