Har de skandinaviske ISIS- kvinder indtaget operative militære roller i Kalifatet?
DOI:
https://doi.org/10.7146/tifo.v16i1.132559Abstract
Denne artikel bidrager til de aktuelle diskussioner af, hvorvidt skandinaviske ISIS-kvinder har indtaget aktive roller i Kalifatet, ved at levere et overblik over den eksisterende forskning specifikt omhandlende kvinders operative militære roller hos ISIS. Således fokuserer artiklen på diskussionerne omkring, hvorvidt ISIS-kvinderne har deltaget i væbnet jihad som kvindelige krigere på slagmarken eller som selvmordsbombere. Desuden ses der nærmere på, hvad kvinderne har foretaget sig i det kvindelige moralpoliti Al-Khansaa, som er kendt for at være ekstremt brutale i deres håndhævelse af sharia, ligesom der har været diskussioner af, hvorvidt dannelsen af Al-Khansaa skal ses som et skridt mod, at kvinder kunne opnå en mere aktiv militant rolle hos ISIS. Artiklen konkluderer på baggrund af den eksisterende forskning, at det er stærkt tvivlsomt, at de skandinaviske ISIS-kvinder har været krigere i slagmarken eller selvmordsbombere. Derimod er det sandsynligt, at skandinaviske ISIS-kvinder har været en del af Al-Khansaa, hvor de har modtaget militær- og efterretningstræning.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Scandinavian Journal of Islamic Studies publish under creative commons license BY-NC-SA.