Muslimske interesseorganisationers samarbejde med Integrationsministeriet

Authors

  • Iben Helqvist

DOI:

https://doi.org/10.7146/tifo.v4i2.24598

Keywords:

muslimske interesseorganisationer, dansk politik

Abstract

Muslimske interesseorganisationer er nye spillere på den danske politiske scene, og de møder væsentlige udfordringer i deres forsøg på at etablere sig som samtalepartnere for embedsmænd og politikere. Der kan identificeres tre primære udfordringer. For det første er islam og muslimer et ekstremt politiseret tema i Danmark. Det betyder, at der nemt kan opstå politiske kampe om, hvem forvaltningen kan samarbejde med. Derfor er den offentlige forvaltning tilbageholdende med at inddrage muslimske organisationer. For det andet er spørgsmålet om muslimske organisationers repræsentativitet eller mangel på samme en kilde til usikkerhed, som gør, at offentlige myndigheder i nogle tilfælde afholder sig fra at samarbejde med muslimske organisationer. For det tredje har de muslimske organisationer meget svært ved at rejse finansiering, som kan hjælpe dem til at opbygge en solid organisation. De har derfor også svært ved at etablere sig som stærke interesseorganisationer.

Author Biography

Iben Helqvist

Iben Helqvist er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Hun har beskæftiget sig indgående med muslimske minoriteter i vestlige lande og har specialiseret sig i dette gennem studier på Freie Universität i Berlin og på American University i Washington DC. I Berlin fordybede hun sig i indvandrerkvinders forhold i Tyskland, og i Washington DC læste hun ’Contemporary Islam’ på American University og var i praktik i NGO’en ’Muslim Public Affairs Council’.

Downloads

Published

2010-09-24

How to Cite

Helqvist, I. (2010). Muslimske interesseorganisationers samarbejde med Integrationsministeriet. Scandinavian Journal of Islamic Studies, 4(2), 104–116. https://doi.org/10.7146/tifo.v4i2.24598

Issue

Section

Articles: Thematic section