Frihed og rollemodeller

Muslimske kvinders selvbiografier i Danmark

  • Jesper Petersen
Nøgleord: muslimsk ungdom, muslimske forfattere, selvbiografi, rollemodeller, kvindekamp, patriark

Resumé

Denne artikel undersøger to typer af litterære karakterer, som skabes i Rushy Rashids Et løft af sløret (2000), Özlem Cekic’ Fra Føtex til Folketinget (2009) og Geeti Amiris Glansbilleder (2016). Den første type er den muslimske kvinde som forbillede for kvindekamp, og den anden er patriarken som produceret af, hvad muslimske debattører har kaldt “rygtesamfundet”. Forfatterne fremstiller den såkaldte indvandrerkvinde som stærk, bemyndiget og forbilledlig, hvilket muliggør nye narrativer, hvor hun kæmper for kvinders ligestilling snarere end at være en undertrykt indvandrerkvinde. Patriarken fremstilles samtidig som et produkt af rygtesamfundet snarere end som ophavsmanden hertil, hvilket ændrer de magtdynamikker, som forfatterne har været underlagt i deres opvækst. Det vil sige, at fokus skubbes fra patriarken som karakter til rygtesamfundet. Islam er kun perifert behandlet af Rashid og Cekic, mens religionen spiller en lidt større – men stadig marginal – rolle hos Amiri. Ingen af forfatterne tilskriver islam en formativ eller determinerende rolle for rygtesamfundet. Rashid og Amiri skriver tværtimod, at islam misbruges af muslimer til at fastholde rygtesamfundet, som grundlæggende strider imod islamiske værdier, mens Cekic italesætter islamiske værdier som almindelige menneskelige værdier.

Publiceret
2018-09-16
Citation/Eksport
Petersen, J. (2018). Frihed og rollemodeller. Tidsskrift for Islamforskning, 12(1), 29-54. https://doi.org/10.7146/tifo.v12i1.109124
Sektion
Artikler: Temasektion