Medieret diaspora mellem tro og politik

Islam som moralsk destination

Abstract

Nye medieteknologier har forkortet distancen mellem diasporagrupper og deres oprindelseslande, samtidig med at de har intensiveret muligheden for at orientere sig både nationalt og transnationalt. I denne artikel undersøges, hvordan muslimske mænd i Danmark med forskellige etniske baggrunde bruger islamiske medier til at identificere sig med en islam, de både forstår som lokal, national og transnational. Ved at anvende diasporabegrebet argumenteres for, hvordan seks mænd på tværs af alder, etnicitet, uddannelse og religiøs overbevisning orienterer sig mod flere samtidige “destinationer”. Der sættes fokus på, hvordan islam forstås i hverdagen via deres mediebrug, og hvilken rolle medier spiller i deres forskellige diasporiske konfigurationer. Mens deres mediebrug og mål er forskellige, bliver deres udsagn om tilvalg og fravalg af islamisk tv en italesættelse af en personlig udvikling frem mod det at blive en bedre muslim. På den ene side deler de idealet om en universel ren islam fri fra nationale og personlige interesser, hvorved islam fremstilles som en moralsk destination og ummaen som en afterritorialiseret destination. På den anden side får en politisk begivenhed som Det Arabiske Forår mændene til at orientere sig mod politiske forhold og dermed mod konkrete nationale eller transnationale destinationer, hvor forståelsen af islamisk tv spejler deres forskelligartede politiske og geografiske orientering.