What’s in a name? Danske moskeer i et onomastisk perspektiv

Abstract

Moskeer i Danmark har typisk en kompleks navnepraksis, både pga. den flersproglighed, der præger moskeerne, og fordi de organisatorisk er et relativt nyt fænomen i en dansk kontekst. Artiklen undersøger, om moskenavne er et produktivt felt, der kan generere ny viden om muslimske gruppers placemakingstrategier i Danmark, og i hvilket omfang navne bruges til at positionere moskeerne såvel indbyrdes som over for majoritetsbefolkningen. Ved hjælp af Giraut og Houssay-Holzschuchs teoretiske rammemodel for navngivning og navngivningsprocesser (2016) og begrebet spatial scaling undersøges navne på fire danske moskeer: Fredens Moske i Aarhus, Islamisk Trossamfund på Fyn, Odense Selimiye Moske samt Khayr el-Barriya-moskeen i København. Analysen viser, at moskeerne betjener sig af et bredt spektrum af navneteknologier, der afspejler forskellige måder at positionere sig på i det danske moskelandskab, og åbner samtidig op for nye spørgsmål og overvejelser om, hvordan moskeerne (i betydningen bestyrelse, donorer eller andre navngivere) ser deres rolle i diasporaen. Undersøgelsen konkluderer, at der ligger værdifuld information gemt i de navne, moskeerne selv vælger, og at denne information kan bruges til at indfange aspekter af moskeernes selvforståelse, som det kan være vanskeligt at indfange på anden vis.