Møder på Nørrebrosk

Abstract

Artiklen diskuterer, med afsæt i feltarbejde på Nørrebro som er et af Københavns mest forskelligartede etniske kvarterer, implikationerne af forskellige møder mellem den muslimske minoritet og den ikke-muslimske majoritetsbefolkning. Artiklen viser sådanne møders indflydelse på det lokale niveau ved at fokusere på 1) samarbejdet mellem muslimske og sekulære, kommunale institutioner og 2) identifikationen mellem muslimske/etniske minoritetsunge og kulturelle subkulturer, der begge repræsenterer oppositionsidentiteter vis-a-vis det omkringliggende samfund. Artiklen viser også, hvorledes både radikale muslimske og kristne bevægelser bruger Nørrebro som rum for deres agitation mod en flerkulturel sameksistens. Således fordrer artiklen et kritisk blik på den udbredte forståelse af religion som den væsentligste forhindring for dialog og sameksistens mellem minoritet og majoritet. I et kvarter som Nørrebro synes andre sociale faktorer at være (mindst ligeså) vigtige for skabelsen af konflikt, fragmentering eller etableringen af alliancer.