De gode Muhammedanere: Den Danske Østerlandsmissions konstruktion af beduiner som muslimsk minoritet

Abstract

Den største danske organisation for islam-mission, Østerlandsmissionen i det nuværende Syrien (1898-1964), havde ved sin grundlæggelse beduin-stammerne i Qualamoun-distriktet nord for Damaskus som sit vigtigste indsatsområde. Disse stammer blev fremstillet som modstykke til den 'officielle' islam, som missionærerne anså for at være restriktiv og undertrykkende. Heroverfor stod beduinerne som indbegrebet af orientalsk moral og ædelhed. I praksis opgav de danske missionærer i løbet af få år at nå beduinerne. Men indtil da var beduinerne løbende genstand for en konceptualisering, hvor missionærerne forsøgte at forklare sig selv og støtterne hjemme i Danmark, hvorfor beduiner var det bedste missionsobjekt. Artiklen skildrer denne proces, der løb igennem den konsoliderende fase af Østerlandsmissionens historie, og der argumenteres for, at missionærernes erkendelsesproces kan ses som et – ganske vist på mange måder både fordomsfuldt og etnocentrisk – udtryk for en nuancering af et ellers meget monolitisk billede af islam. Derved skabtes et religiøst og kulturelt baseret koncept om 'minoriteter inden for islam' ud fra et praktisk behov i missionen.