Moskeer i Danmark som aktører i det islamiske felt: Teoretiske og metodiske overvejelser

Abstract

I stedet for et abstract er her artiklens første side:

Der er enighed om, at moskeerne er vigtige for Europas muslimer. Selvom nogle forskere er tilbøjelige til at mene, at offentlighedens interesse i moskeerne fjerner opmærksomheden fra andre vigtige aspekter af muslimers dagligliv, så hersker der ingen tvivl om, at de europæiske moskeer fortjener forskningsmæssig bevågenhed som en særlig institution med stor symbolsk, hvis ikke altid praktisk, betydning for europæiske muslimer. Forskningsmæssigt er europæiske moskeer derfor vigtige, bl.a. fordi de ofte hævdes at adskille sig markant fra den muslimske verdens moskeer i forhold til (som regel) både arkitektur og ikke mindst funktion (Borell og Gerdner 2011, 973). Der har været en del forskning om europæiske moskeer, men oftest i form af feltarbejde og interviews med ledende per- soner i en enkelt eller nogle få moskeer, og selvom denne metode er brugbar i forhold til opnå detaljerede oplysninger om den enkelte moske, så muliggør den ikke generaliseringer eller overblik (Borell og Gerdner 2013, 558). En anden manko stammer fra manglen på studier, der følger moskeers udvikling over tid. Forskningen har haft et stærkt fokus på, at de ydre politiske og diskursive rammer for islam i Europa har forandret sig, men det faktum, at det også gælder for de muslimske organisationer, har ofte været overset (Rosenow-Williams 2014, 760). Jeg stod i 2002-2006 i spidsen for en kortlægning af moskeer i Danmark, som omfattede kontakt med – og i langt de fleste tilfælde